Seneste Jagtmesser

0

Jagtmesse i Bellacenter 2012

Der har været lidt forvirring i jagtbranchen om, hvornår der kommer mere information omkring jagtmessen i Bella og om successen bliver gentaget i 2012. Det har ikke været muligt at finde information herom på nettet og senest er hjemmesiden (jagtibella.dk) blevet lukket ned.

Vi har derfor været i kontakt med arrangørene for at finde ud af, hvad der er op og ned på jagtmessen i København.

Jagtmessen afholdes ikke i 2012 i Bellacenteret i København, men arrangørene forventer at messen afholdes igen i 2013, dog er der ikke på nuværende tidspunkt fastsat nogen datoer.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.8/10 (6 votes cast)
0

Game Fair 2012 udskydes til 2013

Game Fair 2012, som skulle løbe af staben på Frijsenborg slot d. 16. og 17. juni 2012 er aflyst og rykket til 2013.

JSL EXPO, som er selskabet bag arrangementet, skriver i en pressemeddelse at deres grundværdi er at skabe aktiviteter af høj kvalitet, herunder aktiviteter som giver publikum og udstillere gode oplevelser. Dette har desværre ikke været muligt pga. for få tilmeldinger af udstillere til at opnå et tilfredsstillende niveau.

JSL EXPO vil vi aldrig gå på kompromis med deres grundværdier og derfor ser de sig nødsaget til at aflyse afviklingen af Game Fair 2012 kun 3 uger før afviklingen af jagtmessen.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.4/10 (5 votes cast)
2

Jagtmesse i Odense Congress Center 25. – 27. april 2014

Jagtmessen i Odense afholdes hvert anden år og i 2012 var messen en succes med 12.000 besøgende. Vi har tidligere skrevet om jagtmessen i Odense 2012.

Jagtmessen, Jagt & Outdoor,  afholdes næste gang i Odense Congress Center 2014 i dagene 25. – 27. april. Arrangørerne håber der vil være endnu flere udstillere og besøgende end 2012.

Jagtbranchen har en stor årlig omsætning. Det vurderes at jægere årligt brugere et par hundrede millioner kroner på vildt- og revirpleje og tilsvarende vurderes salget af jagtrejser til flere hundrede milloner kroner. Et forsigtigt skøn fra detailbranchen viser en årlig omsætning på mellem 700 – 800 millioner kroner. Derudover skal tillægge alle de hektar, som årligt udlejes til jagt og som oftest foregår mellem private via jagtformidling services på nettet, jagtblade eller aviser.

Tal fra Fødevareministeriet viser at danske lystfiskere forbrugte 2.4 mia kroner på deres fritidsinteresse i 2008/2009. Mon ikke jagtbranchen omsætter for et tilsvarende beløb årligt.

Branchen er generelt i vækst så mon ikke vi kan se frem til en endnu større jagtmesse i Odense i 2014 med flere spændende udstillere og aktiviteter.

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.3/10 (16 votes cast)
0
Jagtmesse i Odense

Jagtmesse i Odense

Familien Danmark vil ud i naturen

Jagt & Outdoor udstillingen i Odense havde rekordstor tilslutning og blev besøgt af 12.000 gæster.

Jeg er stadig lidt høj af begejstring. Jeg har aldrig oplevet en messe med et så stort
engagement hos både udstillere og besøgende. Familien Danmark vil naturen, og er
interesseret i hvad vi foretager os. Begivenheder af denne art er med til at nedbryde
de fordomme, der måtte være mellem jægere og naturfredningsfolk. Vi kommer
tættere på hinanden og får udvekslet synspunkter og ikke mindst viden om det
arbejde, vi hver især udfører. Det siger formanden for Danmarks Jægerforbunds
Kreds 5 Fyn, Arne Greve, på baggrund af weekendens store fagmesse og
landsudstilling, Jagt & Outdoor 2012, i Odense Congress Center. Udstillingen havde et rekordstort antal udstillere og blev besøgt af 12.000 gæster.

Jagtmesse Odense 2012 Knivmager gaden

På udstillingen havde Danmarks Jægerforbund bl.a. premiere på sin nye juniorklub,
der henvender sig til børn og unge mellem 8 og 15 år, og på en ny indendørs
lerdueskydebane. Knap 100 unge tegnede medlemskab af den nye klub.
-Vi er klar til allerede nu at gå i gang med planlægningen af Jagtmesse i Odense 2014,
fastslår en glad Arne Greve, der har været en del af jægernes udstillingsteam på de
seneste ti fagmesser i Odense.

Udover jægerne, der havde både hunde, jagttøj og jagthorn med på udstillingen, deltog en
lang række rejsearrangører med fristede med jagtoplevelser på både nære og fjerne
rejsemål. Centralt placeret på udstillingen var Nordisk Safari Klubs imponerende
trofæsamling. Klubben, der er en af Europas største safariklubber, er netop fyldt 40
år.

Trofæ udstilling fra Nordisk Safari Klub

Det var den seriøse information og rådgivning, der var omdrejningspunktet for
arrangementet, men der var også mulighed for at gøre en god handel af bl.a. jagtudstyr. Alt imens
medlemmerne af Dansk Knivforening demonstrerede, hvordan de smeder og
fremstiller helt unikke knive, og fluefiskerne konkurrerede om det danske mesterskab
i fluebinding. Dansk Vandrelaug orienterede om vandreruter, Fiskerikontrollen og
Naturstyrelsen besvarede spørgsmål, og buejægerne og våbenhandlerne fortalte bl.a.
om det seneste udstyr.

Kort over samtlige udstillere på jagtmessen

Stemningsvideo fra jagtmessen

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.5/10 (4 votes cast)
1
Game Fair Frijsenborg Slot 16. og 17. juni 2012

Game Fair Frijsenborg Slot 16. og 17. juni 2012

Unik outdoor-oplevelse for hele familien i weekenden den 16.-17. juni slår JSL EXPO portene op for Danmarks største Game Fair i de smukke omgivelser på Frijsenborg Slot ved Hammel i Østjylland. På det store udstillingsområde vil enhver naturelsker og madentusiast blive præsenteret for et væld af aktiviteter, konkurrencer og produkter.

Frijsenborg Slot

Glæden ved naturoplevelser er helt central på Game Fair 2012. Du vil som besøgende finde udstillere inden for jagt, vildt og våben, hvor der sættes fokus på de nyeste tendenser og produkter. På Game fair 2012 vil der blive afholdt konkurrencer i lerdueskydning og bueskydning med gode præmier. Da hunde er i centrum for en jæger, vil vi præsentere opvisninger i jagthundens enestående samarbejdsevner mellem hund og jæger.

Hvad enten man er en entusiastisk hundeejer, som træner i timevis med sin hund, træner den til jagt, eller man har en ganske almindelig familiehund som trofast følgesvend, giver Game Fair 2012 en masse inspiration til mange fornøjelige oplevelser sammen med de kære, firbenede venner. I løbet af weekenden vil der være hundeopvisning med konkurrencer på udstillingsområdets agilitybane.

Omkring slotssøen vil der være etableret et lyst- og sportsfiskeriressort for ildsjæle i alle aldre. Der vil blive sat karper ud i søen og afviklet konkurrencer, og du vil som begynder få mulighed for at stifte bekendtskab med fluefiskeri. Uanset hvilken indgangsvinkel man måtte have til lystfiskeriet, er begrebet livskvalitet nok det nærmeste, man kommer en fællesnævner for den glæde, som flere hundredetusinde danskere årligt oplever ved de danske vande. Omdrejningspunktet ved slotssøen er at formidle den inspiration og praktisk
viden, som forøger fangstchancerne – men også at viderebringe den entusiasme og fiskeglæde, der er drivkraften bag lystfiskeri som hobby.

Mad bliver et vigtigt område på Game Fair 2012 og vil være centreret omkring tehuset i slotsparken. Her ønsker vi at sætte fokus på alle de gode kvalitetsfødevarer, vi producerer i Danmark, og ikke mindst på de kompetencer vi har til at tilberede dansk mad og dermed videreføre de danske madtraditioner. Der vil blive mulighed for at møde en stor skare af producenter, for hvem håndværket og råvarerne er det allervigtigste i fremstillingen af kvalitetsmad. Du vil få mulighed for at smage dig igennem en jungle af fantastiske
madvarer og få dig en god snak med producenterne og stjernekokkene om de valg, du som forbruger står over for i dag.

Når JSL EXPO har ambitioner om at skabe Danmarks største Game Fair på Frijsenborg, er det ikke uden grund. Bag JSL EXPO’s Game Fair 2012 står de førende magasiner i Danmark inden for de 4 hovedområder: Jagt, hund, mad og fiskeri. Det er magasinerne: JAGT, Vildt & Våben, Vi med Hund, MAD&venner og Fisk &Fri samt BigGame Magazine, som står bag JSL EXPO’s Game Fair 2012 på Frijsenborg. Direktør for JSL EXPO, Henrik Thorsager, siger: ”Med de toneangivende magasiner i ryggen er vi kommet godt fra start. Vi sikrer en massiv udbredelse af kendskabet til Game Fair 2012 både til udstillere og besøgende samt et højt fagligt niveau. Det samarbejde skaber den bedst tænkelige start på en stor oplevelse den 16. og 17. juni på Frijsenborg Slot.”

Adresse:

Frijsenborgvej 61
8450 Hammel

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.3/10 (4 votes cast)
0

Tirsbæk Green Game 9. – 10. juni 2012

Tirsbæk Green Game afholdes på Tirsbæk Gods, som ligger ca. 7 km øst for Vejle.

Hovedbygningens historie går tilbage til 1550 og er omgivet af flotte voldgrave.

I år vil der igen være jagt og jagthunde. Ellers er messen en rigtig outdoormesse med alt til familien, det er lige fra heste, hunde, jagtfalke til lumberjack og meget mere.

Messen er ikke kun målrettet jægere, selvom dette også fylder en del, men lige så meget alt der handler om outdoor. Der er oplevelser for hele familien, kvinder, mænd, børn og hunde samt konkurrencer.

Entre:
Voksne: 85 kr.
Børn 3 – 13 år: 40 kr. (ifølge med voksne)
Børn 0 – 3 år: Gratis

Parkering: Gratis

Åbningstider:
Begge dage fra kl. 10 – 18

Adresse:
Tirsbæk Gods
Tirsbækvej 135
7120 Vejle

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.0/10 (3 votes cast)
0
IWA Jagtmesse i Tyskland

IWA Jagtmesse i Tyskland

IWA Jagtmesse i Tyskland 2012

Tanken var oprindelig kun at gøre opmærksom på danske jagt- og fiskerimesser, men IWA messen i Tyskland, skal lige nævnes.

Den årlige jagtmesse i Nürnberg forløber fra 9. – 12. marts 2012. Jagtmessen er blandt verdens største med 1.166 udstillere og over 35.000 besøgende i 2010 fra 102 forskellige lande.

Det skulle være en spændende jagtmesse, hvor alle de nye og kommende gadget indenfor jagtudstyr præsenteres på ca.  63.000 m2 i syv forskellige hale i Messezentrum kongrescenter.

Læs mere om IWA messen her.

Jagtmessen blev omtalt i jagtbladet Jagt, Vildt og Våben sidste år, som en stor oplevelse og inspirationen til, hvad der vil ske indenfor udviklingen af jagtudstyr de kommende år.

Jeg har desværre ikke selv deltaget i messen, men har bestemt planer om at opleve en så stor jagtbasar. Jeg er nysgerrig efter at høre, om nogen af jer andre deltaget i jagtmessen?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.0/10 (3 votes cast)
0

Jagt- og fiskerimesse d. 24. og 25. Marts 2012 i Rødekro

Showet vil omfatte jagt og fiskeri i begge haller på Compass og Congress Centeret, i alt 3000 m2, samt et større udendørs areal hvor der vil foregå forskellige aktiviteter. Der er plads til 60 udstillere.

Der vil være et samarbejde mellem udstillerne og arrangører, om at få spændnende indslag på hovedscenen, der for de besøgende vil være både underholdende og informative.

Der vil igen i år være lodtrækning om mange spændende præmier. Sidste år var der to jagtrejser, vildtkameraer, 3 hotel ophold med gourmet middag for to personer, en håndlavet kniv og meget mere…

Messens åbningstider:
24. marts, kl. 10.00-16.00
25. marts, kl. 10.00-16.00

Priser:
Entre voksne: 50 kr
Entre børn under 16 år: GRATIS

Arrangør/Kontakt:
Compass Congress Center A/S
Brunde Vest 17
6230 Rødekro

Læs også: Jagtmesse i Odense

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.3/10 (3 votes cast)
3

Jagtmesse i Odense Congress Center 13. – 15. april 2012

Danmarks Naturfredningsforening med på Jagt & Outdoor 2012

Når landets største fagmesse med fokus på natur og fritid, Jagt & Outdoor 2012, til næste år åbner fredag den 13. april bliver det med Danmarks Naturfredningsforening som ny samarbejdspartner. Sammen med de øvrige partnere omkring messen er foreningen med til at gøre arrangementet i Odense Congress Center til stedet, hvor fritidsfolket mødes og henter gode ideer.

Vi lægger vægt på, at det er en fagmesse og landsudstilling – et arrangement, hvor du som besøgende kan få den faglige rådgivning, du efterlyser, hvad enten det drejer sig om den rigtige rygsæk, letvægtstelt, beklædning, en stang til fluefiskeri, jagtudstyr eller et nyt jagtvåben. Det er også her, man kan få en snak om de regler og den etik, der er forbundet med det at bevæge sig i naturen, vel og mærke på det seriøse plan som de professionelle forbrugere foretrækker at blive mødt af, siger messechef Krista Kristensen.

– Tidligere hed den populære udstilling Jagt & Fiskeri, men vi ønsker at skærpe messens faglige profil og med navneskiftet er der taget afsæt i tidens trend – hvor fokus på naturen er vigtig for både jægere og fiskere – samt at ”outdoor” er et begreb, der er blevet et fænomen.

Ved at lægge vægt på, at der er tale om en fagmesse og landsudstilling sikrer arrangørerne sig, at udstillerne ved, at det er det seriøse, informative og idé skabende, der er i højsædet. Det er det, der er med til at skabe fundamentet for udvikling på et marked i fremgang.

Det er 15. gang Odense Congress Center danner rammen om messen. Foreløbig har arrangørerne reserveret Hal A og C samt den store Arena til udstillingen, men det kan blive nødvendigt også at inddrage Hal B. Det sker, hvis standsalget lever op til branchens øjeblikkelige forhåndsinteresse. Dermed vil samtlige indendørs kvadratmeter i det fynske udstillingscenter være beslaglagt.

– Udover Danmarks Naturfredningsforening, der repræsenteres af Odense afdelingen, er de centrale samarbejdspartnere Danmarks Jægerforbund, Nordisk Safari Klub, Dansk Bøssemager- og Våbenhandlerforening, Dansk Knivforening, DM i Fluebinding samt Federation of Fly Fishers Denmark med til at sikre det faglige niveau for Jagt & Outdoor 2012.

– Udover faglig viden vil vi gennem publikumsrettede arrangementer være med til at stimulere interessen for et aktivt friluftsliv, og vi glæder os til at byde alle naturelskere velkommen i Odense til april næste år, fastslår Krista Kristensen.

Messens åbningstider:

13. april, kl. 14.00-19.00
14. april, kl. 09.00-17.00
15. april, kl. 09.00-17.00

Priser:

Entre: Kr. 100,00 pr. pers. (børn, kun i følge med voksne, under 12 gratis)
Grupperabat (25 pers.): Kr. 75,00 pr. pers.
Billetter købes ved indgangen – ved Stadium Arena Fyn.

Arrangør/Kontakt:

Odense Congress Center
Ørbækvej 350
DK-5220 Odense SØ
Telefon: 70 22 18 87 – fax: 65 56 02 99
E-mail: messe@occ.dk

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.1/10 (7 votes cast)