0

Jagtmesse i Hillerød



Jagtmessen i Hillerød afholdes i FrederiksborgCentret i dagene 5. til 7. april 2013.

Det er første gang i Danmark, at der i forbindelse med en jagtmesse er etableret en rigtig udendørs lerduebane. I tre dage vil FrederiksborgCentret syde af aktiviteter. Udstillerne præsenterer våben for millioner og jagtudstyr i alle afskygninger.

Jagtmesse i Hillerød

Skydning
På messen er der anlagt to udendørs lerduebaner. Her kan du deltage i lerdueskydning, hvad enten du har jagttegn eller ej. Desuden bliver der mulighed for at prøve de nye modeller fra blandt andet Beretta og Browning, ligesom der vil være mulighed for at prøve eksklusive haglbøsser fra Holland & Holland.

Trofæer
Sammen med Nordisk Safari Klub præsenterer messen en række af de flotteste og mest fascinerende trofæer fra tre danske storvildtsjægere. Der er tale om formanden for Nordisk Safari Klub, Jens Kjær Knudsen, storvildtjægeren Erik Hahn Petersen og den nu afdøde Ole Augustinus, som alle udstiller nogle af deres flotte trofæer.

Auktioner
Danmarks førende auktionshus BRUUN RASMUSEN afholder auktion på messen søndag den 7. april kl. 14.00.

Hunde
For hundefolket er der et helt afsnit med udstilling af tilbehør, foder m.v. til jagthunden, ligesom der bliver opvisning af hunde på en opvisningsbane.

Arbejdende stande
Blandt de arbejdende stande kan man møde knivmagere, som viser hvordan man fremstiller en god jagtkniv. Vildtkonservatoren Brian Fillipsen viser hvordan man udstopper og monterer et stykke vildt. Vaabensmeden vil også være en spændende stand at besøge. På deres stand vil man opleve en skæftemager, som sidder og arbejder.

Udstyr og rejser
Jagtmessen vil være fyldt til randen med mange gode tilbud på jagtrejser ud i den vide verden. På messen finder du de største jagtrejsebureauer og de mest toneangivende i Danmark.

Messen åbningstider er følgende:
Fredag den 5. april kl.14.30 – 18.00
Lørdag den 6. april kl.10.00 – 17.00
Søndag den 7. april kl.10.00 – 16.00

Entre:

Det koster 95 kr. at komme ind.

Adresse:

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.4/10 (7 votes cast)
Jagtmesse i Hillerød, 7.4 out of 10 based on 7 ratings
Hjælp os og jagtmesserne her på siden ved at Syntes godt om og give +1. Du kan desuden skrive en kommentar eller hente vores RSS feed du kan gemme i din feed reader.

About the Author

Kommentarer (0)

Trackback URL | Kommentar RSS Feed

Skriv en kommentar