4

Jagtfestival i Farum Arena april 2015



Jagtfestival i Farum Arena

Jagtfestival i Farum Arena den 17., 18. og 19. april 2015.

Jagtfestival bliver navnet på Danmarks mest komplette jagtarrangement på dansk jord nogensinde. Den vil finde sted i Farum Arena på Sjælland i perioden den 17., 18. og 19. april 2015.

Jagtfestival er lavet af jægere, til jægere, og er resultatet af et historisk partnerskab mellem Danmarks Jægerforbund, Nordisk Safari Klub og Henrik Thorsager, som har indgået et samarbejde for at skabe et tre dages arrangement.

Med Danmarks Jægerforbund og Nordisk Safari Klub i ryggen, sikres et højt fagligt niveau, ligesom der vil være forskellige fordele for foreningernes medlemmer i forbindelse med den store jagtfest på Jagtfestival.

Henrik Thorsager er bestemt heller ikke ukendt med jagtbranchen, og var således arrangør på de to succesfulde jagtmesser i Hillerød i 2011 og 2013. Med partnerskabet med Danmarks Jægerforbund og Nordisk Safari Klub flytter Henrik Thorsager sine aktiviteter fra Hillerød til Farum Arena.

På Jagtfestival vil der være jagtrejser, udstyr, våben, underholdning, debat, hundeudstyr og trofæer – Alt hvad der hører til vores jagtlige livsstil. Det bliver den store jægerfest med en blanding af overdådigt ”folkekøkken”, hvor nogle af Danmarks bedste kokke vil give deres recept på en jægerfrokost, tilsat en gang oktoberfest, med alt hvad dertil hører.

Claus Lind Christensen –Formand for Danmarks Jægerforbund siger: ”Fra Danmarks Jægerforbund ønsker vi klart at bakke op om dette initiativ, som holdet bag Henrik Thorsager sætter i søen. Baggrunden for denne opbakning er, at Danmarks Jægerforbund ser arrangementet som en spændende aktivitet for vores medlemmer i Danmarks Jægerforbund, hvor vi håber at mange vil deltage.

Jens Kjær Knudsen –Formand for Nordisk Safari Klub: “Det er med glæde, at Nordisk Safari klub træder ind i samarbejdet
omkring Jagtfestival. Et arrangement, der samler den danske jægerstand, ligegyldigt hvilken type jagt man dyrker, er på alle måde den rette vej at gå.

Henrik Thorsager –Arrangør:”Det er vores vision, at Jagtfestival skal blive Danmarks største jægerfest. Vi har en klar målsætning om, at vi gerne vil samle danske jægere til en weekend, hvor der skal festes og mødes gode jagtvenner fra hele Danmark.

Gæsterne til Jagtfestival skal udover den store jægerfest, opleve det nyeste udstyr direkte fra IWA i Nürnberg og tilbydes en masse spændende udstyr til gode priser samt våben og trofæer i verdensklasse.

På Jagtfestival skal jægerne møde outfittere fra hele verden, jagtrejsebureauer og opdage spændende nye rejsemål for deres næste jagttur uden for Danmark.

Mere information på www.jagtfestival.dk og www.facebook.com/jagtfestival

Kontakt

Henrik Thorsager Andersen
adm. direktør
Mob. +45 28 71 44 52
henrik@adexpo.dk

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.4/10 (8 votes cast)
Jagtfestival i Farum Arena april 2015, 5.4 out of 10 based on 8 ratings
Hjælp os og jagtmesserne her på siden ved at Syntes godt om og give +1. Du kan desuden skrive en kommentar eller hente vores RSS feed du kan gemme i din feed reader.

About the Author

Kommentarer (4)

Trackback URL | Kommentar RSS Feed

  1. Peter Due siger:

    Jeg har godt nok ikke hørt noget om denne festival før for en uge siden. Kan ikke komme på hjemmesiden. findes den?
    Jeg gør meget for at vise stående hunde frem, har selv pointere. Men er gerne repræsentant for alle stående hunderacer og finder at jagten med stående hund er i særklasse en jagt-lig oplevelse.
    Hvis I har lyst til at have “os” med på festivalen, så send en indbydelse. Vi er naturligvis både DJ og DKK medlemmer og konkurrerende i mark og apporterings-prøver i disse regi.
    De bedste hilsner. Peter Due

  2. Jagtmesse siger:

    Hej Peter,

    Du kan kontakte jagtfestivalen via denne her side:
    http://www.jagtfestivalen.dk/

    Held og lykke.

    Mvh.
    Nikolaj

  3. Knud Thustrup siger:

    synes godt nok det er mærkeligt man ikke kan komme ind og købe billetter… Det virker a H til

  4. torben siger:

    Åbningstider i farum.????

Skriv en kommentar